Efter en vandretur på Inkastierne i Peru (2008) blev jeg grebet af fotografering, som nu er min store og altoverskyggende ”passion”. Efterfølgende er jeg rejst meget rundt i verdenen, på jagt efter de gode og for mig interessante billeder. Det har været i jeep, båd, tog og ofte” hårde” turer til fods.

For mig er det naturen med særlig vægt på fuglene, der kalder. Men især landskab-billeder kalder på min ”skaber-trang”, og ikke at forglemme, mine natlige ture med stativ og kamera over skulderen efter Københavns aften- og nattelys (iblandet et besøg på én af Københavns mange kaffesteder), giver mig stor glæde.

Der findes især to forskellige typer af fotografer, dem der tager billedet for at gengive det så realistisk og oprigtigt som muligt, og dem der ser billedet på en mere kunstnerisk måde, som vil gengive billedet, og vise det så smukt, som det kan lade sig gøre.

Jeg henhører til den sidste gruppe, fordi det der betyder meget for mig, er at skabe et så smukt billede, som min fantasi og mine evner i billedbehandlingens kunst, tillader mig at fremtrylle.

Jeg arbejder i billedets små områder, ved at se ”PÅ LYSET”  i billedet, hvor falder det, skal det forstærkes, skal det svækkes, hvor kan det falde og lægges ind, så ensartede flader nuanceres for at give dybde og dynamik til billedet – for ensartede flader gør det kedeligt og fladt. Skal skygger gøre dybere eller tilføres, skal de lysnes – forestillingsevne og ideer er vigtige.

Bearbejdning af landskabsbilleder er for mig som ”filosofi”, jeg tænker egentlig ikke så meget på billedet som en fotograf (når det er taget), men nok nærmere som en maler, når jeg arbejder i det tagne billede.

Kort kan det siges; at for mig gælder det først om at finde motivet, og så i billedbehandlingen, gøre det så smukt, som det på det gunstigste tidspunkt kan være, eller i mine tanker kunne se ud.

 Besøg min side om Fugle i tekst og billeder  her – https://fugle.allan-kierulff.dk/